0Vandbærermatcher0
Klubben » Vandbærermatch
Vandbærermatchen den 18. september 2011. 20-09-2011

Holmsland Klit Golfklub afviklede søndag den 18. september 2011 årets ”Vandbærermatch”.

Matchen var for inviterede frivillige hjælpere  for Golfklubben og som Bestyrelsen gerne ville sige tak for deres frivillige indsats og hjælp til Golfklubbens virke i 2011.

Hele matchen måtte desværre afvikles i regnvejr, men det gik ikke ud over hyggen og glæden ved matchens afvikling, som blev afviklet som en ”Texas Scramble” match med 10 hold à 3 deltagere hver.

30 frivillige/spillere havde taget imod Bestyrelsens invitation.

Matchs betingelserne var, at alle 3 spillere skulle slå ud fra teestedet og holdet skulle derefter vælge 1 af de 3 bolde, hvor alle 3 spillere skulle slå videre fra og fortsætte på denne måde hele vejen til flaget.

Hertil kom, at holdet også skulle sikre, at de 3 spillere hver fik valgt 6 bolde efter udslag fra teestedet. Matchen blev også afviklet fra scratch  d.v.s.  sige uden handicap for alle deltagere i matchen.

Efter matchen var der i Restauranten en meget flot og veltilberedt buffet og dagen blev afsluttet med kaffe og 2 slags hjembagt kage.

Et meget flot traktement for de 30 frivillige, som Bestyrelsens tak for årets indsat i Golfklubben 2011.

Derefter afviklede Hasse og Bitten Østergaard præmieoverrækkelsen fra matchen som fik følgende resultater.

Længste put på Rød 9: Pind.

Nærmest flaget på par 3 hullerne:   Margrethe Høy, Steven L. Knudsen og John Clausen.

Resultatet fra holdmatchen:

Nr. 1 Karen Madsen, Søren Høy og John Clausen med brutto 75 slag

Nr. 2 Anna Sørensen, Karsten Enevoldsen og Niels Jørgen Søndergaard med brutto 76 slag

Nr. 3 Heidi Bank Olesen, Bjarne Christensen og Aage Jørgensen med brutto 78 slag.

Det rigtig gode ved denne match for de frivillige hjælpere i Golfklubben var, at der var præmier til alle deltagerne.

Som afslutning på dagen blev der uddelt 4 klappepræmier.

Som afslutning på dagen takkede Hasse på Bestyrelsen vegne alle de frivillige for deres hjælp, støtte og indsats i 2011 og håbede meget, at alle havde lyst og mod på at fortsætte som frivillig hjælper også i 2012.

 

Ole P.

Se billederne fra dagen her.

VANDBÆRERMATCH 2010 20-09-2010
Søndag den 19. september blev den årlige vandbærermatch afviklet.
Bestyrelsen havde inviteret 50 medlemmer til at deltage i matchen og den efterfølgende frokost. Desværre var der kun 34 der deltog, deraf de 29 i matchen.
Vejret var fint, det kunne næsten ikke være meget bedre på disse breddegrader, så der blev gået til stålet i en Captain's Crew (Texas Scramble) med 3-mandshold.
Denne form for matcher giver som regel lave scores, og det var også tilfældet her.
Bedste score var 70 slag (brutto) og det dårligste 89.
Efter matchen var der frokost med virkelig god mad fra Birgitte og Jeanett inkl. en dejlig æbletærte.
Under indtagelsen af ovennævnte æblekage med kaffe, blev der uddelt præmier for anstrengelserne på banen.
Da alle, p.g.a. deres indsats i løbet af året, havde fortjent en 1. præmie blev der foretaget lodtrækning om præmierne så alle gik fra klubben med noget i hånden.
Niels takkede alle for deres indsats og udtrykte håbet om at man ville fortsætte også næste år.
 
Holmsland Klit Golfklub, Klevevej 19, 6950 Ringkøbing |9733 8800| eMail: info@holmslandklit-golfklub.dk